Nordisk Arkivnyt 1956-2006

    Indholdsfortegnelse

Et rids af Nordisk Arkivnyts historie

Forhistorien – Nyt fra Rigsarkivet

NA.s historie handler om udviklingen af et lille, internt dansk arkivtidsskrift, der gradvist udviklede sig til et fælles nordisk tidsskrift. NA har rod i det danske arkivtidsskrift “Nyt fra Rigsarkivet”, der udkom første gang i 1951. Det første nummer var et 8-siders stencileret blad og uden nogen anden form for illustrationer end de grafer, man lavede over statistiske oplysninger. For læsere i dag, der er vant til tidsskrifter, trykt i fler-farve-tryk, på glittet papir og helst med illustrationer på hver side, forekommer det yderst beskedent. Men bag de beskedne rammer gemte der sig nogle ret store ambitioner. Skønt NfR var et lille internt dansk arkivblad, der bragte korte nyheder og orienteringer, omhandlede disse ikke blot den danske arkiv-verden, men rummede også stof fra det øvrige Norden og fra Europa. At tidsskriftet rummede ikke så lidt nordisk stof, må tilskrives redaktøren Harald Jørgensens interesse for Norden. Hans ønske om at gøre NfR til et nordisk tidsskrift, blev realiseret i flere tempi.

Nordiske arkivdage i Åbo 1954

På de nordiske arkivdage i Åbo i 1954 foreslog man fra dansk side, at der blev udset informanter (lokalredaktører) i de øvrige nordiske lande. De skulle indsende relevant stof til bladet. Det skete allerede samme år i Norge, Sverige og Finland, og det følgende år i Island. Til gengæld for indsendelse af stof, fik de andre nordiske lande tilsendt tidsskriftet. Fra svensk side mente man, at med disse ændringer måtte tidsskriftet også ændre navn. Det skete først i 1956, da bladet blev omdøbt til NA. Indtil da fortsatte det som et dansk blad med nordiske indberettere og skribenter.

Nordisk Arkivnyt

1. marts 1956 udkom første nummer af NA. Kontinuiteten til NfR er tydelig. Bladet blev fortsat redigeret af Harald Jørgensen samt udgivet og finansieret af det danske arkivvæsen. Indholdsmæssigt bibeholdt man karakteren af et nyheds- og orienteringsblad med korte bidrag vedr. arrangementer, udstillinger, kongresser, konferencer, nye tiltag, personalia m.m. Ligesom i NfR blev der også i NA bragt statistiske oplysninger (især fra Danmark) samt referater fra nordiske og udenlandske arkivtidsskrifter. Altså mange træk, vi genfinder den dag i dag. På trods af titlen havde bladet i årene 1956-1966 stadig et dansk præg. Det skyldtes ikke blot bladets forhistorie, men også at der fortsat var tale om et dansk redigeret, udgivet og finansieret blad. Harald Jørgensen, der havde redigeret NfR 1951-1955, fortsatte i 26 år som redaktør af NA (1956-1981), men fra 1956 fik bladet langt mere stof fra Sverige, Norge, Finland og Island. Den danske vinkel ses blandt andet af rubrikken “Norden”, der omfattede de nordiske lande, eksklusive Danmark. Det er forklarligt, men der var et voksende ønske om en større spredning af stof på de respektive lande.

Nordisk udgiverråd 1966-

I 1966 kom man et stort skridt på vejen, da de nordiske rigsarkivarer under en arkivkongres i Washington i 1966 dannede et udgiverråd med dem som medlemmer. Hidtil havde NA stort set været varetaget af Harald Jørgensen. Med dannelsen af Udgiverrådet blev NA lagt i fastere rammer og genstand for et mere formaliseret nordisk samarbejde. Rigsarkivarerne enedes om en fordeling af udgifterne såvel til hovedredaktørens løn som til trykning, og Udgiverrådet blev bladets styrende organ i redaktionelle og principielle spørgsmål.

Nordisk Arkivnyt bliver nordisk

I årene efter 1966 var NA stadig dansk-præget. Danmark betalte størstedelen af udgifterne til bladet, og frem til 1987 havde tidsskriftet en dansk hovedredaktør. Men i 1980`erne bidrog flere ting til at fremskynde processen med at gøre tidsskriftet mere nordisk. Inden Harald Jørgensen fratrådte i 1981, fik det danske stof en mindre fremtrædende plads. Det fortsatte under den næste hovedredaktør, Grethe Ilsøe, der ved sin tiltrædelse forelagde en række idéer for Udgiverrådet, der bifaldt ændringerne og dermed bidrog til at gøre NA mere nordisk.

Det blev et mere læservenligt blad Grethe Ilsøe producerede. Udadtil fik bladet et mere indbydende lay-out. Bladet fik ikke blot et forside-billede, men Grethe Ilsøe eksperimenterede også med forsiderne. Bladet kom til at rumme flere billeder, og også med hensyn til disposition undergik bladet forandringer. Grethe Ilsøe disponerede stoffet tematisk og opgav opdelingen af bidrag fra de enkelte lande. Denne koncentration om temaer og ikke om lande samt mere ikke-dansk stof bidrog til at gøre bladet mere nordisk. Grethe Ilsøe indførte andre nyskabelser.

Mens tidligere numre havde bragt statistiske oplysninger separat for hvert land, indførte hun en fælles-nordisk årsstatistik, som stadig bringes. Man forsøgte samtidig at egalisere oplysningerne med henblik på indbyrdes sammenlignelighed. Det er et tilbagevendende problem, som også den nuværende redaktion arbejder med. Men som det eneste sted finder man i NA de nordiske arkivers historie i tal over ti-år.

Grethe Ilsøe indførte kolofonen i NA og skrev et par forord, der lagde grunden til, hvad der under svensk hovedredaktørskab blev til Hovedredaktørens spalte, og hun indførte tidsskrift-tjenesten: altså anmeldelse af udvalgte arkiv-tidsskrifter. Dvs. mange af de træk, der præger NA i dag.

Nordiskt Arkivnytt?

Et stort skridt mod at gøre NA mere nordisk blev taget i 1988, da der i 1988 tiltrådte en svensk hovedredaktør, Staffan Smedberg der i 1990 afløstes af Kerstin Abukhanfusa. . Grethe Ilsøe filosoferede over, om navnet skulle ændres til Nordiskt Arkivnytt, men – som bekendt – forblev navnet dansk-stavet. At posten som hovedredaktør herefter gik på skift mellem de nordiske lande, er nok den beslutning, der har betydet mest for at gøre NA mere og mere nordisk. I 1995-1999 varetog Norge og i 2000-2004 Finland hovedredaktørposten. Fra 2005 varetages den af Island, så på en måde er NA først blevet rigtigt nordisk, da Island overtog redaktionen.

Ændringer

Efter Grethe Ilsøes ændringer i 1982 har bladet gennemgået en række ændringer under skiftende hovedredaktører. Da Sverige i 1988 overtog redaktørskabet indførtes en ny teknik – desk-top-publishing, bladet blev rigere illustreret fra 1991, og det fik flere faste spalter: Hovedredaktørens forord, “portrættet” (1990) og “Dokumentet” i 1994. Kerstin Abukhanfusa indførte også den faste spalte “smått och gott”, der senere er forsvundet.

I 1997 fulgte den faste spalte “Institutionen” og i 2000 “Rigsarkivarens spalte”. I Rigsarkivarens spalte skriver de nordiske rigsarkivarer på skift.

Efter Grethe Ilsøes redaktørperiode opgav man delvis den tematiske opdeling, og i dag fremstår bladet med en blanding af en national og en tematisk disponering af stoffet. Under de respektive nordiske lande bringes mindre artikler, efterfulgt af en tematisk opdeling af stoffet og af faste spalter: Rigsarkivarens spalte, dokumentet, portrættet/institutionen, hvortil de nordiske lande på skift bidrager. Årsstatistikken bringes hvert år i nr. 2.